Kreds 2’s formand har forladt HB
Kreds 2-formand Jette Hvidtfeldt er 21. juni stoppet i DJ’s hovedbestyrelse. Hun har i den anled-ning udtalt til Journalistforbundet.dk:
”Det stress, jeg har lidt af den seneste tid, er desværre ikke gået over så hurtigt, som jeg havde håbet på, og det går ud over blandt andet mit arbejde i hovedbestyrelsen. Derfor synes jeg, at det er mest fair på dette tidspunkt at give plads til Iben Danielsen, så hun når at tage del i arbejdet inden nyvalg til hovedbestyrelsen i april”.
Iben Danielsen, kreds 1, er freelancer ligesom Jette Hvidtfeldt og i det faglige arbejde er de to ret enige. Det er derfor nok en ny stemme, der nu sidder i HB, men det er ikke en helt anden mening.
Med venlig hilsen
bestyrelsen for Kreds 2